Fredagskoncert - Lasse Ewerlöf, orgel
Fredag den 10. februar 2012 kl. 16.30
Lasse Ewerlöf, Kastelskirken, orgel.
Værker af Dietrich Buxtehude og Peter Møller (Visdommen om de Fire Ærkeengle).
Fri entré
Program:
Dietrich Buxtehude Præludium i g-mol (BuxWV 163)
(1637 – 1707)
Peter Møller Visdommen om de 4 Ærkeengle (1985)
(1947 – 1999) tilegnet Lasse Ewerlöf
1) Mikael – Kampen mod dragen (Satan)
2) Raphael – Den der helbreder
3) Gabriel – Jomfru Marias budbringer
4) Uriel – Dødsrigets vogter
Dietrich Buxtehude Præludium i g-mol (BuxWV 149)
Programnoter:
Dietrich Buxtehude er født i Danmark og virkede i sine unge år som organist ved Mariakirken i Helsingør, inden han blev kaldet til det prestigefyldte embede som organist ved Mariakirken i Hansestaden Lübeck. Der blev han ry som orgelmester vidt udbredt hans og blandt hans elever var den unge Johann Sebastian Bach og Nicolaus Bruhns.
Begge Præludier i g-mol er som de fleste af hans frie orgelværker opdelt i flere sektioner vekslende mellem improvisatoriske friere afsnit og strengere kontrapunktiske fugaer. I BuxWV 149 er mellemdelene af meget fabulerende karakter, medens BuxWV 163 fastere former f.eks. indledende og afsluttende satsdele af form som en ciacona med ostinat (konstant tilbagevendende) bas motiv.
Peter Møller er uddannet pianist, organist og kirkemusiker på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han var en meget markant musiker både som orgelsolist såvel som en fremragende improvisator. Peter Møller var en produktiv komponist og skrev både af store værker beregnet til koncertbrug og talrige værker tænkt til gudstjenestebrug og undervisning.
”Visdommen om de 4 ærkeengle” er skrevet til uropførelse 1985 i Hellerup Kirke. I kirkens kor befinder sig 4 store glasmosaikker, afbildet nedenfor, der forestiller disse fire skikkelser som har givet navn til kompositionens fire satser. I værket er programmatiske træk, både med hensyn til klang, motiver, temaer og symboler.
Mikael står afbildet med sit store sværd. Han er fra bibelen kendt for sin kamp mod dragen – Satan. I satsen optræder to personer – Mikael kommer først til syne i store brede klangflader efterfulgt af rene, men utraditionelt sammenstillede akkordrækker. Dragen har mere lumsk og uberegnelig karakter. Kampen mellem personerne intensiveres, indtil dødshugget lyder og luften, så at sige, går ud af dragen.
Rafael får en stille sats med tilbagevendende motiver i rondolignende form. Alleluia til St. Raphaels dag først og sidst i satsen og centralt lyder en variation af det gregorianske motiv med teksten: Missus est angelus domini sanctus Raphael.
Gabriel – jomfru Marias budbringer optræder indledningsvis i satsen med et hurtigt næsten morseagtigt motiv over dissonante akkorder. Derefter parafraseres over salmen til Mariæ bebudelsesdag ”Nu kom der bud fra englekor” der udvikles fra små motivstykker i abrupt rytmik som langsomt vokser i både længde og dynamisk intensitet.
Uriel er dødsrigets vogter der på billedet står med trompeten.. Satsen indledes da også med dødstrompetens fanfarer, efterfulgt af mystiske, luftige og uforudsigeligt improvisatoriske fløjtefigurationer over en dyb orgeltone. Derefter korte fanfaremotiver efterfulgt af nedadstræbende akkordskader i klare strukturer, der i voksende formationer efterhånden når helt ned til det dybeste leje. Satsen klinger ud i et stille, andægtigt Alleluia.
Curriculum Vitae
Lasse Ewerlöf
Lasse Ewerlöf er organist ved Kastelskirken i København og associate professor i orgel på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Efter studier ved Købehavns Universitet (musik og matematik), uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium hos bl.a. professor Grethe Krogh, professor Aksel Andersen og docent Esther Vagning.
1973 Kirkemusikalsk Diplomeksamen
1975 Statsprøvet Musikpædagog
1979 Debut fra konservatoriets solistklasse
Videregående studier hos bl.a. Marie-Claire Alain i Paris (Premier Prix d'Orgue 1978), og hos Michael Radulescu i Wien, samt gennem mesterkurser hos Klas Bolt, J. C. Zehnder, L. F. Tagliavini,Gaston Litaize, Jean Langlais, Walther Kraft og Harald Vogel m.fl.
Koncerter som solist, akkompagnetør og kammermusiker i Norden, Tyskland, Holland, Frankrig og Japan.
Organistembeder ved Lundtofte Kirke, Frederikskirken (Paris), Hellerup Kirke, og fra 1989 Kastelskirken i København.
1990 Associate professor i orgel på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
1980-92 Orgellærer ved Vestjysk Musikkonservatorium og fra 1990 associate professor i orgel på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.