Vær velkommen Herrens år
Tillad et tilbageblik ved årsskiftet: Når jeg ser på de salmer, jeg for min del har valgt i årets løb, så har jeg styret efter nogle, der sammen med evangeliet kunne være med til at give søndagen sin særlige karakter (som når man forbereder en gudstjeneste). Og de er sjældent svære at finde. Jeg må også konstatere, at de alle har været af Grundtvig. Det hænger selvfølgelig sammen med omfanget af hans salmedigtning – der er ganske enkelt meget at tage af – men også med spændvidden i den. At der er meget af Grundtvig betyder imidlertid ikke, at vi har fået en homogen eller endsige ensrettet salmebog. Tværtimod har vi ham at takke for, at den er blevet så varieret, som den er med gendigtninger fra andre tider og lande. Så den på én gang er økumenisk og ærkedansk.
Og mere end én gang er det her blevet sagt om Grundtvigs salmer, at de er præget af enkelhed – uden at der på noget tidspunkt bliver tale om forenkling. – Men holder det? Fremstår de salmer enkle i dag? Er de stadig forståelige? Ja, ligeså forståelige, som de altid har været, tror jeg. For det første, fordi sproget trods alt ikke har ændret sig helt gennemgribende fra Grundtvigs tid til i dag. For det andet, fordi forståelsen og tilegnelsen af en salme i reglen kommer i stand på andre betingelser end en rent sproglig-tekstlig erkendelse. Salmer bliver sunget. De første, tidligt i barndommen. Længe før man fattede bare en smule af indholdet. Og de bedste af dem, bliver ved med at give mening fra sig.
Og det sker i et rum, der på forhånd er stemt af de begivenheder, det er rammen om, som kirkerummet og gudstjenesten er det. Og hermed er vi fremme ved denne uges salme, hvor det nye kirkeår kan hilses velkommen, fordi forudsætningerne for, at Herrens år også kan kaldes et ’nådeår’, som det hedder i dagens evangelietekst, er tilvejebragt med de begivenheder, som de tre første vers opregner.
Det var sønnen, Svend Grundtvig, der fandt den danske adventssalme fra 1556, som er forlægget. Også her indledes og afsluttes hvert vers med et ’vær velkommen’ og ’velkommen her’. Men den oprindelige salme, der har ti vers og også nævner kyndelmisse, langfredag, Kristi himmelfart mm., samler Grundtvig i tre vers om jul, påske, pinse og et sidste, sammenfattende om de almindelige søndage, der ’nu bringer os glæde hver Herrens dag’.
Salmen er ofte blevet kommenteret, og som det er blevet bemærket, så skildrer de første tre vers modsætningerne mellem lys-mørke (vers 1), liv-død (vers 2), kraft-skrøbelighed (vers 3). Tilsvarende sker der en bevægelse fra nat (vers 1) frem mod morgen (vers 2), dag (vers 3) til nu: ’hver Herrens dag’ (vers 4).
Svend Grundtvig fandt desuden en salme til det verdslige nytår, som formentlig går mindst lige så langt tilbage i tid som salmen til kirkens nytår, og derfor digtede Grundtvig også en version til denne højtid med samme versemål og omkvæd, og ligeledes med fire vers (DDS 712).
Stefan Lamhauge Hansen, sogne- og studenterpræst ved Trinitatis Kirke